Observationer fra europæisk klyngekonference i København 26.-27. maj 2011

06/17/11

Observationer fra europæisk klyngekonference i København 26.-27. maj 2011

KØBENHAVN: Virksomheder, som samarbejder inden for klynger, klarer sig bedre end virksomheder, som står udenfor. Det er et faktum! Men der er behov for at professionalisere den måde, som klyngerne understøttes på. De traditionelle tilgange til klyngeudvikling (udveksling af erfaringer og løbende sammenligning af klynger) er ikke længere tilstrækkeligt. Nye skridt må tages.

Den 26.-27. Maj 2011 dannede Øksnehallen i København rammen for dette års største europæiske klyngekonference. 450 deltagere havde sat hinanden stævne for at drøfte, hvordan vi fremmer udviklingen af konkurrencedygtige klynger. Deltagerne var hovedsageligt klyngefacilitatorer og policy makers fra Europa. De fleste deltagere kom fra de nordiske lande, Tyskland og Polen, men også lande som Portugal og Tyrkiet var repræsenteret.

Konferencen satte fokus på de udfordringer, som klynger i Europa står overfor i dag: Internationalisering, professionalisering af klyngeorganisationer, kompetenceopbygning for klyngefacilitatorer og behov for nye rammebetingelser, som kan styrke udviklingen af konkurrencedygtige klynger.

På konferencen blev resultaterne af to benchmarkanalyser præsenteret. En benchmarkanalyse af klyngeprogrammer i de nordiske lande, Tyskland og Polen. Og en benchmarkanalyse af cluster excellence i 142 klyngeorganisationer i 10 europæiske lande. Læs hovedpunkter fra rapporterne HER.


Klyngepolitik er vigtigt

Thomas Alslev fra Forsknings- og innovationsstyrelsen præsenterede resultaterne fra benchmarkanalysen af klyngeprogrammerne. Thomas indledte sin præsentation med at sætte fokus på, at klyngepolitik er vigtigt. Det er derfor også vigtigt, at der på regionalt- og nationalt plan udvikles nogle stærke klyngeprogrammer, som kan fremme innovation i virksomhederne. Og klyngeprogrammer skaber resultater. Det har en undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen vist: Virksomheder, der indgår i klynger, er mere innovative, har mere FoU samarbejde og større sandsynlighed for at deltage i innovations og FoU programmer end virksomheder, der ikke deltager i klynger.

Men for at fremme innovationssamarbejdet er der behov for, at programejerne (staten, regionerne etc) tager en mere aktiv rolle i at fremme klyngernes udvikling. Programejerne skal være mere synlige i klyngerne og påtage sig et større ansvar for de klynger, de støtter op om. Et første sted at starte er ved at indgå i en tæt dialog med klyngeorganisationerne om, hvordan man udvikler en professionel klyngeorganisation. Et andet sted er at følge op på de aktiviteter, der finder sted i klyngerne og understøtte udviklingen af excellent cluster management.

Teknisk support i form af back-office funktioner blev også fremhævet som et af de steder, det offentlige kunne sætte ind for at understøtte klyngesekretariaterne.


Excellent klyngeledelse gør en forskel

Dr. Gerd Meyer fra Kompetenznetze Deutchland præsenterede resultaterne fra benchmarkanalysen af klyngeorganisationer. En af de afgørende resultater fra analysen var, at klyngeledelse har en stor betydning for klyngers udvikling. Jo mere professionel klyngeorganisationen og dens medarbejdere er – jo bedre resultater kan klyngen fremvise. Kompetenceopbygning for klyngefacilitatorer spiller dermed en afgørende rolle for klyngernes udvikling.

Analysen viste også, at det tager tid at skabe resultater i klynger. Den offentlige støtte til klynger skal som minimum være 5 år, før man kan se nogle mærkbare resultater. Budskabet til de offentlige aktører var derfor, at de skulle have mere tålmodighed og gå efter langsigtede strategiske investeringer i klyngerne for at se resultater på sigt.

Afslutningsvis lagde Dr. Gerd Meyer Zü Kocker vægt på, at støtte til klyngeprogrammer bør afhænge af de resultater, som skabes i klyngerne. Et budskab som også Reinhard Büscher fra DG Enterprise i Kommission støttede op om: ” The Commission is ultimately interested in working with strong cluster organisations that make a difference for companies. That´s why we are also interested in knowing how cluster organisations perform”. Se interview med Reinhard Büscher HER


Det bedste klyngeinitiativ i Europa

Efter de mange oplæg, blev publikum opfordret til at stemme på det bedste klyngeinitiativ i Europa. Syv europæiske klynger havde kvalificeret sig til ”NGP Cluster Excellence Award”. Prisen endte med at gå til NCE Maritime, som er en norsk maritim klynge.

”Det er klart, at vi er glade”, sagde en noget overrasket Per-Arne Dahl, der repræsenterede klyngen.  ”Prisen på de 10.000 EUR. falder på et tørt sted og skal gå til at understøtte vores aktiviteter. Det er her, der er mest brug for dem!” Og begejstringen var også svær at skjule hos deltagerne fra Innovation Norway, som havde svært ved at få armene ned,  da den norske vinder blev annonceret. Netop den norske maritime klynge er en af Innovation Norways´ langsigtede klyngesatsninger. 


Networking og workshops

Deltagerene havde også mulighed for at netværke i løbet af de to dage.  ”Netværk og mulighed for at møde nye kontakter er et af højdepunkterne ved sådan en konference”, sagde Olav Bardalen fra Innovation Norge. Han bekræftede desuden, at klynger i Norge har meget at lære – hovedsageligt omkring øget internationalisering – selvom de formåede at vinde dette års NGP award.

Men hvad er en klyngekonference, medmindre den også giver deltagerne mulighed for at dykke dybere ned i forskellige områder af deres ekspertise? Nye innovative måder at levere tjenesteydelser på, bæredygtige strukturer til finansiering, branding og PR er eksempler på nogle af de workshops, som deltagerne kunne vælge imellem.

REG X stod for workshoppen om emnet ”Branding and Public Relations” hvor det bl.a. blev diskuteret hvordan klynger kan blive mere synlige. Deltagerne selv bidrog til læringen og udvekslede good practise erfaringer. Storytelling, sociale medier, dokumentation af resultater, co-branding og teknologi festivaler var nogle af de forslag, som deltagerne kom frem med. Læs resume og sammendrag af andre præsentationer fra konferencens workshops og taler HER.


Vejen til en Oscar

Som afslutning på konferencen gik Peter Ålbæk Jensen, producer og direktør for Zentropa, på scenen. På sin helt egen facon fortalte han om sin utraditionelle vej til succes fra at være gået konkurs, have afsonet tid i fængslet, og til at blive direktør for et globalt filmselskab og vinde en oscar. Ålbæks baggrund som kommunist, en åbenhed overfor det usædvanlige og et positivt syn på konflikter anså han som baggrund for, at han selv og selskabet turde vælge nye og uafprøvede veje hvilket givetvis gav publikum noget at tænke over.


… og en slutkommentar

Mattias Mallman fra Nano BioNet, der er facilitator for et klyngeinitiativ i Saarbrücken, Tyskland, havde til slut også nogle personlige refleksioner over de udfordringer, som klynger står overfor i fremtiden: ”Det har slået mig, hvor meget alle taler om penge – vi er alle afhængige af offentlige midler, men det må ikke stoppe der. Klyngerne må i sidste ende ikke glemme, at de handler på et marked. Den virkelige udfordring er derfor, at få så mange klynger som muligt til at fungere på det marked. Først da får vi klynger, som er bæredygtige over tid,” sagde han.

Der udarbejdet en Copenhagen Cluster Excellence Declaration 2011. Læs den ved at klikke HER

Vil du vide mere om konferencen så klik HER

Artiklen er skrevet i samarbejde med Per Holmström (NRU Norden)