Tilmelding til TCI 2013 er åbnet

Verdens største klyngekonference kommer til Danmark

TCI (The Competitiveness Institute) afholder hvert år en global klyngekonference, hvor klyngeeksperter og klyngepraktikere fra hele verden samles.

Region Syddanmark er i år vært for TCI-konferencen, som bliver afholdt i Kolding på Comwell Hotel fra d. 3. til d. 6. september 2013 under overskriften: ’Designing the future – Innovation through strategic partnerships’.

Det er en enestående mulighed for at få inspiration til, hvordan man kan arbejde med de muligheder og udfordringer, vi står over for, når det gælder Danmarks konkurrencedygtighed – hvad enten du repræsenterer en virksomhed, uddannelsesinstitution, det offentlige eller en klynge.

”Det giver os en unik mulighed for at vise omverdenen de danske klynger. Med konferencen får vi tiltrukket folk med den ypperste viden inden for klynger fra nær og fjern, og det vil ikke mindst de danske deltagere i konferencen få gavn af. Samtidig er konferencen en formidabel mulighed for at fremme nye alliancer mellem danske og udenlandske klynger og udbygge netværk”, siger Lotte Langkilde, leder af REG X.

 

Tilmelding til TCI 2013 er åbnet

Hjemmesiden www.tci2013.com er netop åbnet, hvor du kan læse mere om konferencen, dets indhold og tilmelde dig.

 

Hvorfor deltage?

“The TCI network gives you access to a global network of contacts of people that you can work with on issues related to clusters and competitiveness, which matters more and more in this globalized world. And the TCI conferences are an opportunity to educate and motivate your staff; we see they come back energized and really with a better idea of what they can do in this field.” - Christian Ketels, TCI President

Læs mere om programmet, og hvad du får ud af at deltage HER.

 

Bag konferencen

Region Syddanmark, REG X – Det Danske Klyngeakademi, Syddansk Universitet, Trekantsområdet Danmark, Vækstcentret – Succes for den Dansk-Tyske Region og Kolding Kommune.