DKUK
”Klyngepolitik virker”

”Klyngepolitik virker”

Virker det at initiere vækst centralt? Nytter det noget poste penge i regionale og lokale klyngeinitiativer, med det formål at skabe mere vækst? Erfaringer fra USA viser, at klyngeinitiativer og politikker skaber værdi. Obama – administrationen har i de seneste år iværksat adskillige initiativer der skulle fremme den regionale vækstskabelse i USA gennem øget fokus på, og støtte til, regionale og lokale klyngeinitiativer. Nu foreligger imidlertid de første evalueringer af disse klyngeinitiativer, og de viser at støtten til klyngeinitiativerne allerede efter et par år har ført til øget vækst hos SMV’erne og forøget medlemsaktivitet i klyngerne. Evalueringen er foretaget to år efter de centrale initiativer blev iværksat.  

Helt præcist drejer det sig om 50 støttede projekter, som dækker en bred vifte af brancher. I de involverede klynger er arbejdsstyrken i SMV’ erne vokset med 18 % igennem de to år, mens 9 ud af 10 SMV’er i klyngerne har fået et større overskud på bundlinjen. Herudover viser evalueringerne at gennemsnitslønnen for ansatte i klyngernes SMV’er steg med 18 % i gennemsnit på to år.     

Læs mere i artiklen her