Netværksmøde #2

Billeder fra Netværksmøde #2

Skuespillere fra DUET Teatret havde læst på lektien af klynge buzz-words, og genkendelsens glæde var stor blandt mødedeltagerne, når skuespillerne gav den hele armen som blandt andre Dennis Dagsorden og Karina Klynge. ”I kunne såmænd godt gå ud og få jer et job som klyngefacilitatorer, hvis I ville”, lød det anerkendende fra deltagerne på netværksmødet. Foto: Michael Bo Rasmussen/ Baghuset

Dennis Dagsorden på dagsordenen

Af Trine Vu, trine@hungogvu.com

”Det er jo lige min bestyrelsesformand”, lyder det med lige dele sjov og alvor i stemmen fra en af deltagerne, da Dennis Dagsorden alias en skuespiller fra DUET Teatret giver den hele armen som dominerende bestyrelsesformand på REG X' netværksmøde for klyngefacilitatorer.

Overskriften for mødet den 26. oktober er konflikthåndtering, og deltagerne i Aalborg Stadions VIP Lounge får ud over kloge ord og powerpoints fra blandt andre Michael Johansen fra Copenhagen Cleantech Clusters og Lars Horsholt Jensen fra BrainsBusiness  også en anderledes interaktiv oplevelse med sig hjem.

REG X har inviteret DUET Teatret til at iscenesætte nogle af de konflikter, en klyngefacilitator møder i sin hverdag. Mødedeltagerne bliver derfor som et af punkterne på dagsordenen budt velkommen til ”Klynge 22” og præsenteret for karaktererne Karina Klynge, Bjarne Belæst, Pia Penge, Dan Domino, Anna Aktiv, Vicki Vaffel og Dennis Dagsorden.

Men deltagerne i Aalborg har ikke løst billet til en teaterforestilling. De skal selv levere materialet til konfliktscenarierne i ”Klynge 22”, og efter en omgang gruppearbejde er overskrifterne for tre scenarier klar: ”Magtbalancen i klyngen”, ”Ikke enighed om den strategiske retning i klyngen” og  ”Nogle medlemmer malker klyngen”.

Og så går tæppet op.

 

En fantastisk idé bliver stjålet

Klyngefacilitator Karina Klynge og Co. har læst på lektien af klynge-buzzwords og rammer ifølge flere af   virkelighedens klyngefacilitatorer både den dominerende Dennis Dagsorden og de andre karakterer så godt, at scenarierne bliver tilpas realistiske til at opfylde deres formål: At inspirere virkelighedens klyngefacilitatorer til at tænke nye vinkler på hverdagens problemer.

I scenariet om, hvad der sker, når et medlem forsøger at malke klyngen, bliver konflikten sat på spidsen:

”Klynge 22” holder inspirationsmøde, og Anna Aktiv tager ordet for, som hun siger, at ”dele en knaldende god idé med de andre”. Ideen er at lave et testcenter, hvor klyngemedlemmer gratis kan afprøve deres ideer. Anja Aktiv pointerer, at testcenteret både vil gavne klyngens medlemmer, være kompetenceudviklende og skabe vækst i området, og Pia Penge fra regionen er fyr og flamme, for det ”lyder da superinspirerende”, og hun køber fluks ideen.

Den overlegne Dan Domino - et af klyngens større medlemmer - synes ellers ikke, at han får så meget ud af at være med i klyngesamarbejdet, men han kan også se perspektiver i Anja Aktivs idé og øjner straks en chance for endelig at få noget ud af samarbejdet.

På næste klyngemøde afslører Dan Domino, at han har arbejdet lidt videre med ideen …. Ja, faktisk har han allerede skrevet en ansøgning til regionen, der skal bane vejen for et privat testcenter, som hans virksomhed skal stå bag.

Anja Aktiv raser. Dan Domino har stjålet hendes idé og gjort klyngens projekt til sit eget. Hun skælder facilitator Karina Klynge huden fuld: Nu må hun f.... træde i karakter og  fortælle Dan Domino, hvem der har bukserne på i den her klynge!

 

Hvad ville du have gjort?

Netop her, hvor konflikten topper, stopper skuespillerne scenen, og lukker i stedet op for diskussion af klyngefacilitatorens rolle. For hvordan skal en facilitator agere, når et medlem tromler både de andre medlemmer og facilitatoren for sin egen dagsordens skyld? Når den tillid, som hele klyngesamarbejdet bygger på bliver trukket væk under én? Hvordan kommer facilitatoren så videre?

Mødedeltagerne spoler frem og tilbage i scenerne og flere af virkelighedens facilitatorer tager på gæstevisit i ”Klynge 22” for at forsøge at tackle Dan Domino og konflikten mere elegant end Karina Klynge.

 

Facitlisten findes ikke

Men der findes ikke en facitliste til klyngefacilitering, og meningen med dagens optrin er ikke at finde den endelige sandhed, men at se mulige veje frem fra den aktuelle konflikt.

Dagens høst for deltagerne er derfor først og fremmest de aha-oplevelser og konklusioner, som de selv drager undervejs i scenarierne.

Lektor Lars Gelsing fra Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet er interesseret i, hvad der skaber de bedste platforme for innovation og vækst, og han har i flere år studeret klynge- og netværkssamarbejde. På REG X' netværksdag fulgte han scenarierne fra sidelinjen, og her efter tæppefald siger han:

”Konflikterne i scenarierne er helt klassiske, for klyngefacilitatorens rolle er at navigere i et farvand med mange forskellige interesser. Det er et grundvilkår for klyngesamarbejdet. Som facilitator skal man kunne forlige sig med, at det er sådan. Man skal ikke tro, at målsætningen er, at få folk til at blive fuldstændig enige. En klynge skal være dynamisk, og facilitatoren må derfor ikke lade sig slå ud af, at det ser ud som om, det hele falder fra hinanden på grund af en given konflikt.”

Så når facilitatoren i flere af dagens imaginære scener af al magt forsøger at opnå enighed i en konflikt mellem store og små klyngemedlemmer, er det ifølge Lars Gelsing ofte ikke den rigtige udvej:

”Hvis man er gået på grund ét sted, så skal man som klyngefacilitator ikke nødvendigvis bruge alle sine kræfter på at forsøge at løse den konflikt. Måske giver det mere fremdrift for klyngen, at man bruger kræfterne på et helt andet, fælles projekt. Mange af konflikterne drejede sig om, hvordan man får en klynge til at flytte sig fra at være en diskussionsklub til at være en platform for forretningsudviking. Man skal huske, at virksomheder er i klyngerne for at lave forretninger, og når den gode idé er der, springer de til. Så kan det godt være, at nogle andre klyngemedlemmer bliver sure, fordi de bliver ladt tilbage, men det er en klynges grundvilkår, og hvis man som facilitator arbejder på grundlag af en solid evidens om, at klyngen nok skal nå i mål med nogle fælles projekter, så kan sådan en konflikt ikke vælte én omkuld”, siger Lars Gelsing.

REG X har spurgt tre af deltagerne, hvad de fik ud af netværksmødet:

Marina Hjørdie, klyngekonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen:

”Den interaktive teaterdel var meget lærerig. Det var fantastisk at få lov at se situationerne udefra, for normalt sidder jeg selv midt i det hele og kan ikke på samme måde se, hvad der egentlig foregår. Også det at få de andres perspektiver på, hvordan de ville håndtere konflikterne, var super godt. For eksempel fik jeg helt konkret en ny 'time out-strategi' med mig hjem efter vores diskussioner og spolen frem og tilbage i scenarierne: Hvis tingene kører af sporet, afslutter facilitatoren simpelthen mødet og aftaler i stedet et nyt møde.

”Desuden gjorde den visuelle og karikerede form, at jeg  blev mere bevidsthed om de forskellige aktørers dagsorden.”

”Det var en sjov dag, som jeg vil huske. Selv om vi arbejdede i mange timer, blev det aldrig kedeligt. Også Michael Johansens (fra Copenhagen Cleantech Cluster) indlæg om, hvorvidt man betragter klyngen som en maskine, en organisme, en hjerne eller et magtspil, var tankevækkende og lærerigt. Og så fik jeg selvfølgelig også i løbet af dagen styrket mit netværk.”

Steen Sabinsky, direktør i Europas Maritime Udviklingscenter, EMUC/ Repræsentant for Danmarks Maritime Klynge:

”Hvis jeg kommer hjem fra et møde med tre gode ideer, så har det været en succes. Og  netværksmødet i Aalborg gav mig både nye ideer, inspiration, vidensdeling - og ikke mindst en god latter og god tid til at netværke. Især det at se, hvordan REG X styrede selve mødet ved at bruge skuespillere til at aktivere folk var inspirerende. Det gav mig ideer til, hvordan jeg selv kan tilrettelægge lignende arrangementer.”

”Opsætningen med de tre scenarier var meget underholdende, og selv om de efter min smag var for langt væk fra virkeligheden, illustrerede de alligevel nogle af de konflikter - for eksempel samarbejdsvanskeligheder - som jeg kender fra min egen hverdag. Det var også godt at opleve, at vi klyngefacilitatorer alle er i samme båd ... at vi alle sammen tumler med de samme problemer. Ved at møde de andre blev jeg dog samtidig bekræftet i, at det ikke er så tosset, det vi går og gør i EMUC.”  

Hans A. Pedersen, projektdirektør i Køleklyngen KVCA A/S

”Min største overraskelse eller erkendelse på mødet var at vi alle sammen var enige om de tre dominerende konflikttyper. Det er altså ikke nødvendigvis fordi, det er mig der som klyngefacilitator gør noget forkert, siden jeg oplever de her konflikter. Det viser jo også, at vi som klyngefacilitatorer virkelig kan bruge hinanden som sparringspartnere.”

”Ideen med at bruge skuespillere og interaktivitet til at visualisere konflikterne gav en helt ny dimension på diskussionerne, for når man får visualiseret konflikterne, bliver problemerne mere håndgribelige. Normalt når vi diskuterer, har vi ikke en fælles reference, men har hver vores version af konflikten i hovedet. Når skuespillerne derimod sætter scenen, får vi et fælles verdensbillede at diskutere ud fra, og det er rigtig godt. Vi får meget mere ud af det, når vi deler vores erfaringer med hinanden på den her måde.”

”Noget af det, jeg fik med hjem fra mødet er, at jeg fremover vil være mere obs på at være på forkant med situationen og forsøge at gennemtænke den på forhånd, sådan at for eksempel et møde ikke kan løbe fra mig, sådan som det skete for ”Karina Klynge” i flere af scenarierne.”