DKUK
Særlig invitation til danske klynger og netværk: "Intercluster Meeting - Denmark meets Catalonia”

Særlig invitation til danske klynger og netværk: "Intercluster Meeting - Denmark meets Catalonia”

Leder du efter samarbejdspartnere i Catalonien? Har du brug for adgang til det spanske marked? Eller vil du vide mere om klyngeudvikling? Så skal du deltage på klyngeturen til Barcelona 23.-24. oktober 2014.

Fokus med turen er at opbygge nye samarbejder mellem danske og catalanske klynger og netværk. Cluster-to-cluster turen arrangeres i samarbejde mellem Det Danske Handelskontor i Barcelona, FI, den catalanske regering (ACCIÓ), Netmatch og REG X.

Se programmet HER.

Tilmelding og pris

Prisen for at deltage er 5.400 DKK per klynger (1 deltager). Pris for yderligere deltagere fra samme klynge er 3.900 DKK/per person.

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger
  • Deltagelse i hele programmet
  • Frokost og kaffe
  • Transport til besøg indlagt i programmet
  • Netværksmiddag

 
Du tilmelder dig ved at indsende tilmeldingsblanketten, som du finder HER. Tilmeldingsfristen er d. 1. september 2014. 

BEMÆRK: Early Bird discount ved tilmelding før 20. juni. Frem til denne dato er prisen reduceret til 4.400 DKK per klynge. Yderligere deltagere 3.400 DKK/per person.

Hvorfor er Catalonien spændende for danske klynger?

Catalonien var en af de første regioner i verden, som begyndte at arbejde med klynger. Dette har givet Catalonien 20 års erfaring i klyngeudvikling, som de danske klyngeaktører kan drage nytte af.

Regionen har omkring 25 forskellige klynger med mere end 1200 virksomheder, der repræsenterer de vigtigste sektorer i den catalanske økonomi. Nogle af de stærke catalanske klynger er inden for landsbrugsmaskiner, design, fødevarer, energi og industrielle systemer.

En stærk politisk opbakning til klyngepolitikken har skabt et team af professionelle klyngespecialister.  Den catalanske regering har netop offentliggjort en ny strategi med fokus på at udvikle de catalanske klynger gennem innovation, tværnationalt samarbejde og internationalisering.
 
Læs mere om de catalanske klynger HER.