Mere uddannelse i innovationspolitik

Mere uddannelse i innovationspolitik

REG X kører endnu en runde af sin skræddersyede uddannelse for ledere, der arbejder med regional erhvervspolitik: ’Regional Innovation Policy – Executive Policy Programme’. Og den seneste opgørelse fra World Economics Forum viser, at der er brug for opkvalificering: Danmarks konkurrenceevne er i frit fald, mener Teknologisk Institut.

I 2008 lå Danmark på tredjepladsen på World Economic Forum’s rangliste over de mest innovative lande i verden. Men i den nyeste rapport, der blev offentliggjort i september, er Danmark dumpet ned på en 12. plads i sammenligningen med i alt 144 lande.

Teknologisk Institut, som står bag den danske del af rapporten, mener ligefrem, at Danmarks konkurrenceevne er i frit fald. Instituttets centerchef Hanne Shapiro hæfter sig især ved, at Danmark ikke er god til at tiltrække udenlandske investeringer i innovation. Her ligger Danmark kun nr. 52 på listen.

REG X’ Executive Policy Programme er skræddersyet til at klæde ledere, der arbejder med regional erhvervspolitik i Danmark, på med den nyeste viden om, hvordan vi udvikler de bedste rammer for at skabe innovation i Danmark.

Første runde af uddannelsen fandt sted i foråret. Læs mere om den HER.

Læs mere om programmet HER.

Version 2.0 begynder nu. Kontakt Lotte Langkilde på lotte@noSpamregx.dk for yderligere information.