Månedens Portræt: Rasmus Johnsen

Månedens Portræt: Rasmus Johnsen, Cold Hawaii

Cold Hawaii
- surfernes eget klyngesamarbejde

Klitmøllers bølger er ligeså fantastiske som Hawaii’s, og surfere fra hele verden har siden 1980’erne taget turen til den lille vestjyske by for at nyde suset på Vesterhavet. Flere af dem er flyttet til byen og danner med deres selvstændige virksomheder et forretningsnetværk, som er ved at udvikle sig til noget ganske særligt, mener Rasmus Johnsen. Han er en af drivkræfterne bag Cold Hawaii og netværksmiljøet på læsiden af klitterne i Klitmøller.

Af Trine Vu

 

Fotograf Mette Johnsen
Fotograf Mette Johnsen

En bedaget Volvo Amazone med et banangult surfbræt på taget triller ind foran kiosken på Ørhagevej. Brættet holdes på plads af et reb, som et par passagerer på bagsædet holder fast i. Mens en af de unge mænd stiger ud for at forevige arrangementet og sine smilende kammerater, parkerer en firehjulstrækker i størrelse large med surferreklamer på lakken og høj musik væltende ud fra de nedrullede vinduer.

Forårssolen leverer et blødt lys, og episoden kunne snildt være en scene i en dokumentarfilm om Klitmøller – eller Cold Hawaii, som surferne har døbt det lille stykke Danmark med de helt særlige bølgeforhold. Men i virkeligheden handler historien om Cold Hawaii om meget andet end gode bølger og seje surfere. På læsiden af klitterne, i kontorfællesskabet Starfish, hvor der er højt til loftet og plads til krummer i køkkenet, fortæller Rasmus Johnsen, hvordan surfere er flyttet til området og på land har skabt deres eget professionelle samarbejdsnetværk.

I Starfish arbejder de alle med kommunikation – en surfer fra Holbæk laver live-streaming sammen med en nordmand fra Bergen, en anden laver film for en renere fremtid i Grønland og en tredje sælger visuelle identiteter og hjemmesider ....

”Cold Hawaii er faktisk en drejebog på, hvordan man udvikler et udkantsområde. Vi har fået vendt et stort problem til at være en styrkeposition for området, og der er ingen grænser for den omtale, Cold Hawaii har fået. Historien om, hvordan surfere fra hele verden rejser til en lille vestjysk by for at dyrke de fantastiske bølger, som findes lige præcis her, er gået verden rundt”, siger Rasmus Johnsen.

Han er uddannet i filosofi og idræt fra Syddansk Universitet og arbejder i dag som selvstændig konsulent i kommunikation via teknologi og nye medier. Siden 1993 har han været ’bidt af en gal surfer’, som han udtrykker det, og han flyttede til Klitmøller for at kunne ’gå på havet’, præcis når de gode bølger var der. Men i Klitmøller havnede han dengang lige midt i en konflikt mellem lokalsamfund og surferne, og det satte en masse ting i gang.

Integrationsprojekt
Hanstholm Havn ville etablere et nyt landområde med plads til blandt andet akvakultur ud for stranden på havnens nordøstside. Men netop det område er et af verdens bedste windsurfer-steder, og Rasmus Johnsen kastede sig derfor ind i kampen for at redde såvel bølgerne som kommunikationen mellem surfere og lokalmiljø. Med en bevilling fra områdets tre kommuner fik han et år til at finde en løsning.

Sammen med Hanstholms daværende borgmester, Ejner Frøkjær, og en hollandsk surfer, Stian Eide, udarbejdede Rasmus Johnsen en masterplan for surfing i Thy. Og missionen lykkedes. De gode bølger lever, og kommunikationen mellem surfere og lokalbefolkning har skabt en forståelse, som nu gavner hele området, forklarer Rasmus Johnsen.

”Jeg har arbejdet meget netværksbaseret og har hårdnakket insisteret på, at folk skulle snakke sammen. Dybest set har det været et integrationsprojekt mellem surfere og lokalbefolkning, men det lykkedes ... Da Kronprinsen i 2011 kom på besøg, var den officielle gave til ham et surfbræt. Det var ikke sket i 2005”, fortæller Rasmus Johnsen og tilføjer med en blanding af stolthed og glimt i øjet, at han selv og hollandske Stian Eide i 2010 blev kåret som ’Årets Thybo’.

Ellers har 39-årige Rasmus Johnsen ikke en egentlig titel.

”Jeg bliver kaldt ’chefevangelisten’. Det er egentlig en joke. Men alligevel er det nok det, jeg er, for jeg er altid den, der holder brandtalerne om, hvor vi skal hen”, smiler han eftertænksomt og læner sig tilbage i kontorstolen.

Han har med egne ord ’en ganske overdreven lyst til at gøre en forskel’, og det seneste år har han haft så travlt, at nytårsforsættet ved indgangen til 2012 var at komme på vandet bare én gang om ugen.

Rasmus Johnsen har blandt andet opfundet begrebet ’eventbaseret innovation’ og er lige nu på vegne af ACTIVE institute i Aarhus i gang med et projekt med Nordjyske Medier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om at bruge Twitter i nyhedsformidlingen. Senere på foråret skal han til Lanzarote for at udvikle kommunikationen omkring verdens hårdeste Ironman-konkurrence.

Fotograf Claus Iversen
Fotograf Claus Iversen

Cold Hawaii-pyramiden
Når Rasmus Johnsen skal forklare succesen i Klitmøller, griber han til sin Cold Hawaii-pyramide:

”Nederst i pyramiden er fundamentet. I Cold Hawaii er det bølgerne – de er naturlige her, og det er det helt unikke, der gør fundamentet meget stærkt. Når man skal udvikle et område, skal man finde ud af, hvad man er rigtig god til, og det bliver projektets naturlige fundament. Hvis fundamentet er kunstigt, er det svært at bygge en succes”, siger Rasmus Johnsen og forklarer, at næste lag i pyramiden er ’planen’ for projektet, og øverst står der ’event’.

”En ’event’ kan markedsføre projektet. Cold Hawaii har for eksempel etableret World Cup i surfing, og da vi i 2011 kårede den hidtil yngste verdensmester i windsurfing – den dengang 17-årige tysker Philip Köster – var historien i 48 timer efter begivenheden i Cold Hawaii den mest eksponerede i Tyskland.”

Unikt samarbejdsmiljø
Succesen med Cold Hawaii og den samhørighed, det er lykkedes at skabe mellem lokalbefolkningen og surferne, smitter i dag af på hele området, mener Rasmus Johnsen:

”De seneste 5-10 års arbejde med Cold Hawaii har affødt en høj grad af tolerance over for anderledeshed her i området, og det har skabt et helt unikt miljø, som nu ligeså stille begynder at tiltrække kreative folk, som ikke nødvendigvis surfer. Det er fantastisk”, siger Rasmus Johnsen og fortæller, at den udvikling har affødt en idé om at skabe nogle arbejdszoner, hvor dem, der overvejer at flytte til området, via en midlertidig arbejdsstation kan teste, om netværksmiljøet i Klitmøller er noget for dem.

Solstråler surfer forårssprøde over bordene i kontorfællesskabet Starfish. Måske er historien om Cold Hawaii kun lige begyndt.

 

FAKTA

Cold Hawaii er betegnelsen for et område – nærmere bestemt Vestkysten - i Thy. Det strækker sig fra Agger Tange i syd til og med Hanstholm i nord. Der er 29 registrerede surfspots, hvor man i vindretningen fra sydøst, over vest til og med nordvest kan finde steder, som er perfekte til bølgesurfing. Det er som i Hawaii – bare koldere. Deraf navnet. Surfere opdagede området sidst i 1980’erne, og siden har det tiltrukket surfere fra hele verden. Klitmøller går for at være hovedstaden i Cold Hawaii, fordi det hele begyndte her. www.coldhawaii.eu

Cold Hawaii og surfklubben NASA arrangerer hvert år festivalen Surfjoint og holder i 2012 World Cup i surfing for tredje gang.

Cold Hawaii Starfish er et netværk af små firmaer med base i et kontorfællesskab i Klitmøller. De fleste indehavere er surfere, men ikke alle.

Rasmus Johnsen lavede i 2007 som projektleder sammen med Hanstholms daværende borgmester, Ejnar Frøkjær, og den hollandske surfer Stian Eide en masterplan for surfing i Thy. I dag er planen stort set ført ud i livet.

Udover at være windsurfer er Rasmus Johnsen uddannet i filosofi og idræt fra Syddansk Universitet. Til hverdag arbejder han som selvstændig med kommunikation via teknologi og nye medier. Han bor i Klitmøller med sin kone og to børn.