Månedens Facilitatorportræt: Lars Albæk, Klyngeudvikling i Udkantsområder

02/08/12

Februar facilitatorportræt: Lars Albæk, Klyngeudvikling i Udkantsområder

Da Lars Albæk skiftede karrierehest og slog sig ned på Bornholm for at facilitere et projekt i klyngeudvikling, blev han samtidig facilitator for en forandringsproces på klippeøen. Mentaliteten er nemlig en af de største udfordringer, mener Lars Albæk, der dog har en fordel netop på det punkt.

af Trine Vu
 

Se mere om Klyngeudvikling i Udkantsområder her

Vi mødes på en kaffebar i Københavns Lufthavn, for lige nu vil rigtig mange gerne høre om Lars Albæks klyngearbejde på Bornholm, og hans kalender er derfor fyldt til randen med aftaler. Men her er lige plads mellem en konference i København hos hans arbejdsgiver Væksthus Hovedstadsregionen og flyveren tilbage til Bornholm. Og Lars Albæk lader sig ikke distrahere af espressomaskiner og fortravlede rejsende, når han fortæller, hvordan han havnede på Bornholm og, hvordan han som klyngefacilitator har tacklet det at arbejde i et helt anderledes erhvervsmiljø, end han var vant til.

”Mentaliteten har været en af de største udfordringer, og hvis jeg skulle have stoppet hver gang, nogen sagde ’plejer’ eller ’det har vi prøvet… det virker ikke’, så var vi ikke nået ret langt. I et udkantsområde som Bornholm er folk typisk ret traditionsbundne, og derfor er det at komme med nogle nye ideer om, hvordan man kan gøre tingene bedre, lidt af en forandringsrejse”, siger Lars Albæk om projektet, der skulle sætte yderligere gang i øens erhvervsudvikling.

Tankegangen på Bornholm var dog ikke helt fremmed for ham, for han er selv vokset op i et udkantsområde, og det har været en stor fordel, mener han.

”Jeg er født og opvokset i Vendsyssel, og derfor har det været let for mig at klikke mig ind på bornholmernes mentalitet. Jeg kan genkende den måde, man tænker på og den måde man ser på sig selv og sine muligheder, og jeg forstår deres tilgang til livet. Der er en slags urvilje, en ’vi er nødt til at klare os selv’-indstilling til tilværelsen, som man har vænnet sig til igennem mange generationer, og den genfinder man også i Vendsyssel”, forklarer Lars Albæk og tilføjer, at den forståelse har gjort det lettere for ham at overbevise bornholmerne om, at verden har udviklet sig, og at der faktisk er en masse muligheder uden for Bornholm.

”Verden er ikke større, end at den sagtens kan spises. Man skal bare dele den op i små bidder. Bornholm kan sagtens producere og sende nogle ting til New Zealand, USA, Rusland eller Kina, og det gør nogle af øens virksomheder faktisk allerede. Men der mangler vidensdeling mellem virksomhederne, så andre på øen kan lære af det og også blive gode til den slags.”

Der er ikke mange pauser, når Lars Albæk fortæller. Han brænder for sit projekt og deler åbenhjertigt ud af sin erfaring.
 

Selvtillidsbarometeret
En af de ting, der også har gjort en forskel for projektet på Bornholm er, at han valgte at flytte til øen frem for blot at være endnu en københavner, der bare fløj til og fra. Alligevel var bornholmerne i starten ret skeptiske over for projektet.

”Men da der aldrig er kommet noget nyt og bedre ud af at gøre som man plejer, måtte jeg finde en måde at navigere på i projektet, og mit nøgleord er netværk. Det gælder om at identificere nøglepersoner i nøglevirksomheder og opbygge personlige relationer. Jeg arbejder meget med tillidsopbygning og med et begreb, jeg kalder ’selvtillidsbarometeret’”, siger Lars Albæk og forklarer:

”På Bornholm var der ikke en naturlig oplevelse af, at ting kunne lykkes, og at man kunne vokse sig stærkere sammen og nå ambitiøse fælles mål. Nogle få virksomheder var lykkedes med at gå ud på det internationale marked, men de levede i deres egen verden og syntes ikke, de havde noget til fælles med øens andre virksomheder. Så jeg og mine lokale kollegaer i Business Center Bornholm har brugt meget tid på at overbevise dem om, at jo mere vi arbejder sammen, jo stærkere kan vi blive.”

Nogle af de skeptikere, der mente, at Klyngeprojektet bare var ’noget smart noget fra ministeriet’, var folkene bag Steel Tech Solutions – et fælles selskab, der som et resultat af støtte fra Klyngeprojektet blev dannet af fem konkurrerende metal- og smedevirksomheder på Bornholm.

Steel Tech Solutions er en af de succeshistorier, der har fået det bornholmske selvtillidsbarometer til at stige, og historien om, at firmaet i 2011 skaffede en ordre på godt 11 millioner kroner til øen, har for længst været landet rundt.

Men den største succes er ifølge Lars Albæk, at Bornholms Vækstforum nu har vist sin tillid til klyngearbejdet ved at sige ja tak til endnu et tre-årigt klyngeprojekt under titlen ’Klyngeudvikling Bornholm”. Det nye projekt skal virke som et bornholmsk klyngeudviklingscenter og hjælpe bornholmske virksomheder med at få endnu mere gang i eksporten til resten af verden og trække flere besøgende til Bornholm.
 

Pay back time
Der stod ellers ikke klyngefacilitator i Lars Albæks karriereplan. Faktisk havde han aldrig hørt om begrebet klyngefacilitering, da han hos Væksthus Hovedstadsregionen søgte jobbet som leder af projekt ’Klyngeudvikling i udkantsområder’. Han havde heller ikke drømt om, at han skulle slå sig ned i et så lille samfund som det bornholmske. Men en række tilfældigheder gjorde, at han pludselig sad med stillingsopslaget og kunne se, at hans kompetencer og erfaring matchede jobbet som solskin på en sommerdag. Da hans kone, der er jordemoder, samtidig gik og drømte om at flytte til Bornholm og arbejde på Danmarks mindste fødested, tog beslutningen næsten sig selv.

Lars Albæk vekslede derfor i 2009 tilværelsen som selvstændig virksomhedskonsulent, der fløj verden rundt og rådgav virksomheder i forretnings- og organisationsudvikling, til et netværksliv i Bornholms tjeneste.

”Det var en stor omvæltning, men ud over, at det arbejdsmæssigt var en spændende opgave, var beslutningen også båret af et ønske om at ville hjælpe Bornholm, og det tror jeg er vigtigt, hvis man skal kunne virke som klyngefacilitator i et udkantssamfund. En god netværker er optaget af at starte med at bidrage - ud fra en forventning om, at det giver noget tilbage. For mit eget vedkommende var der desuden noget pay back-time i beslutningen, fordi vi som familie havde haft så mange gode ferieoplevelser på Bornholm - jeg ville simpelthen gerne give noget tilbage til øens fortsatte udvikling”, forklarer Lars Albæk og smiler ved tanken om de bornholmske oplevelser med familien.

 

Fakta

Lars Albæk er ansat af Væksthus Hovedstadsregionen og har arbejdet som projektleder for ”Klyngeudvikling i udkantsområder” – et tre-årigt projekt, der blev afsluttet med en konference på Bornholm i november 2011. Målet var at sætte gang i erhvervsudviklingen på Bornholm og at lave en model for udvikling af vækstklynger i udkantsområder i både Danmark og udlandet.

Lars Albæk tog i januar 2012 hul på et nyt projekt med titlen ”Klyngeudvikling Bornholm”, der løber frem til udgangen af 2014.

Han flyttede til Bornholm i 2009 og bor i dag i Melsted ved Gudhjem med sin kone og fire børn.

Begge projekter er blevet til i et samarbejde mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Business Center Bornholm. ”Klyngeudvikling i Udkantsområder” var finansieret med 10 millioner kroner af Bornholms Vækstforum, Erhvervs- og Byggestyrelsen, EU’s Regionalfond samt privat medfinansiering.

Lars Albæk har, før han blev klyngefacilitator, drevet egen konsulentvirksomhed i flere år med base i København og løst opgaver for kunder i Danmark, Sverige, Finland, USA og England. Tidligere har han bl.a. været chefkonsulent i et internationalt konsulenthus, ekstern lektor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet og arbejdet som HR-Udviklingschef i Danske Bank-koncernen. Han er uddannet cand.scient.adm