Dansk-svensk facilitator kåret som årets bedste
På konferencen ’European Cluster Conference’ blev Michael Gustafsson fra den dansk-svenske klynge Cluster 55 kåret som årets bedste europæiske klyngeleder, et nyt kvindenetværk blev skudt i gang og 400 deltagere diskuterede, hvordan EU’s klynge-og innovationspolitik kan sikre klyngerne de bedste vilkår.
European Cluster Conference 2012 zoomede fra den 18. - 20. april i Wien ind på resultaterne fra en række tidligere og igangværende klyngeinitiativer under EU. Med det udgangspunkt, at klynger spiller en vigtig rolle for små og mellemstore virksomheders adgang til innovation, forskning og internationale markedsmuligheder, diskuterede 400 konferencedeltagere, hvilke udfordringer, Europas klynger vil møde i fremtiden. Det handlede blandt andet om klyngers bæredygtighed samt, hvordan EU’s klyngepolitik bedst kan støtte udviklingen af succesfulde klynger.
Konferencens højdepunkter var desuden tildelingen af de første tre såkaldte ’Cluster Management Excellence GOLD labels’, som gik til henholdsvis:
- NCE NODE - Norwegian Offshore Drilling Engineering, Kjell O. Johannessen
- SILICON SAXONY e. V., Gitta Haupold
- FEMAC.CAT The Cluster of Agricultural Machinery, Enric Pedros
Titlen som ’European Cluster Manager of the Year 2012’ gik til Micael Gustafsson fra den dansk-svenske IKT-klynge Cluster 55, som har base i Øresundsregionen. Designkonkurrencen ’Sæt din klynge på kortet’ blev vundet af Cluster West fra Frankrig.
Samtidig blev der på konferencen skabt et nyt netværk for kvindelige klyngeaktører: ’Cluster Women European Network’ (ClusterWene), som foreløbig 30 kvinder fra 12 forskellige lande nu er en del af.
Konferencen var arrangeret af klyngen Clusterland Upper Austria, Lower Austrian Business Agency Ecoplus, Foundation Sophia Antipolis og MFG - Innovation Agency for ICT and Media of the State of Baden-Württemberg.
Vi bringer et portræt af Micael Gustafsson i REG X’ næste nyhedsbrev.
Se mere om konferencen, præsentationerne og diskussionsoplæggene HER.
TCI 2013 i Kolding: En anderledes og spændende klyngekonference
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning: Perspektiver fra en guldklynge
Den nyeste information fra TCI-teamet
TCI 2013 i Kolding: 'Call for proposals' og tilmelding
Hvad siger den nyeste forskning om klyngefacilitering?
REG X casestudie om det danske acceleratorprogram ’Accelerace’ høster international anerkendelse
Samarbejde er afgørende for Danmark - REG X' Executive Policy Programme 2.0 gennemført
Regioner skal være 'smart specialiserede' fra 2014 for at få EU støtte





