Klynge-guldpris til Offshore Center Danmark

Klynge-guldpris til Offshore Center Danmark

EU har belønnet innovationsnetværket Offshore Center Danmark med prisen ’Cluster Management Excellence Label Gold’, og det er første gang, en dansk klynge modtager den fornemme europæiske udmærkelse. På verdensplan kan kun tre andre klynger prale med samme guld-label.

En klynge, der bliver certificeret med et ’Cluster Management Excellence Gold Label’ er en klynge, der virkelig formår at skabe værdi for sine medlemmer og vækst for sit lokalområde, og Offshore Center Danmarks direktør Peter Blach er da også stolt over udmærkelsen:

”Vi har konkurreret med mange andre europæiske klyngeorganisationer, og anerkendelsen understreger vores betydning som brobygger mellem spillere i offshore-sektoren og vores evne til at blive ved med at lancere nye projekter og initiativer og på den måde bidrage til de danske virksomheders fortsatte vækst”, siger Peter Blach blandt andet til Cluster Collaboration.

Ud over den anerkendelse, der ligger i at få et ’Gold Label’ åbner hæderen også mange døre for klyngen. Blandt andet bliver det sandsynligvis lettere at få EU-støtte til projekter, da klyngen nu har certifikat på, at den lever op til de krav og ønsker, som EU har til erhvervsudviklingen.

For yderligere information om European Cluster Excellence Initiative (ECEI), der står bag uddelingen af labels findes her en publikation målrettet klynge- og netværksledere, der er interesseret i at opnå guld inden for Clsuer Management Excellence:

The quality label for cluster organisations - criteria, processes, framework of implementation.

 

For de danske klyngepraktikere, der gerne vil kvalificere deres klynger til europæiske ’guld-klynger’ findes der desuden REG X’ træningsprogram for klyngefacilitatorer.

Første modul finder sted fra den 3.-5. september 2012 i København, og her vil deltagerne få viden og værktøjer til at lede klyngeinitiativer professionelt.

 

Læs mere om REG X’ træning af klyngefacilitatorer HER.