En opskrift på stærke klynger

En opskrift på stærke klynger

REG X’ netværksmøde 16. maj 2012 blev faciliteret af den anerkendte klyngeekspert fra New Zealand, Ifor Ffowcs-Williams, og han gav de fremmødte klyngefacilitatorer gode råd til, hvordan de kan løse de udfordringer, deres klynger står over for netop nu.

 

Ifor Ffowcs-Williams

Skaf dokumentation for effekten af klyngesamarbejdet, fokuser på klyngens spidskompetencer, hav personlig kontakt med klyngemedlemmerne, inviter erhvervslivet ind i klyngebestyrelserne og sørg altid for at have flere indtægtskilder.

Sådan lyder en håndfuld af de gode råd til de danske klyngefacilitatorer, som klyngeekspert Ifor Ffowcs-Williams havde med til REG X’ netværksmøde 16. maj 2012.

Ifor Ffowcs-Williams er en af de klyngeeksperter, der har samlet sig mest praktisk erfaring fra det meste af verden, og i efteråret 2012 udgiver han en bog med beskrivelser af de, ifølge ham, 12 udviklingstrin, en klynge bør gå igennem for at få succes med at skabe vækst.

Deltagerne på REG X’ netværksmøde fik en forsmag på bogen og et indblik i den step by step-guide, som Ffowcs-Williams har samlet sine erfaringer i.

Ifor Ffowcs-Williams egen interesse for klynger blev vakt, da han arbejdede i det New Zealandske eksportfremmesystem og så, hvor stor betydning erhvervsklynger havde for såvel eksporten som kvaliteten af eksportprodukterne. Siden har han arbejdet med opstart og kritisk revision af klynger i hele verden.

 

Styrk din klynge

På netværksmødet fortalte klyngeaktører fra hele landet om de problemstillinger, de møder i deres hverdag, og det blev udgangspunktet for en diskussion om, hvordan man kan styrke de danske klynger.

De vigtigste konklusioner fra netværksmødet er:

  • Danske klynger skal blive bedre til at dokumentere deres effekt, og de skal være mere proaktive i forhold til at indhente data om i hvor høj grad, klyngen skaber en bedre bundlinje for den enkelte medlemsvirksomhed og for lokalområdet.
  • Mange danske klynger dækker et bredt og udefineret indsatsområde. Den enkelte klynge skal i stedet finde sin spidskompetence inden for området. F.eks. er det for udefineret for en klynge at arbejde med ’cleantech’ - i stedet kunne en spidskompetence for eksempel være ’vindenergi’. Det vigtigste er, at klyngens spidskompetence vælges ud fra, hvor klyngen globalt set er mest konkurrencedygtig. Når en klynge har defineret sin spidskompetence, bliver det samtidig lettere at samle dens medlemmer om projekter og fælles mål. Hvis en klynge har flere indsatsområder, skal man overveje at etablere delklynger.
  • En klyngefacilitator skal have personlig kontakt til sine medlemmer. Det er vigtigt, at facilitatoren kender klyngens medlemmer og ved, hvilke behov og kompetencer, de har, og det kendskab til medlemmerne kan facilitatoren kun opnå ved personlig kontakt. Derfor kan en klyngefacilitator ikke nøjes med at arbejde fra sit skrivebord.
  • Klyngefacilitatoren/klyngeledelsen skal have et solidt kendskab til erhvervsudviklingen i klyngens indsatsområde. Derfor skal erhvervslivet i højere grad være repræsenteret i de danske klyngebestyrelser og -sekretariater. Det kan samtidig hjælpe klyngen med at blive bedre til at tilpasse sig erhvervslivets behov.
  • Mange danske klynger er primært finansieret via en enkelt eller få indtægtskilder. For at sikre klyngens overlevelse og for at undgå, at organisationerne bag de primære indtægtskilder dikterer, hvilken retning klyngen skal bevæge sig i, er det vigtigt at klyngen bliver finansieret via så mange indtægtskilder så muligt.  

Se hvilke problemstillinger, klyngeaktørerne på netværksmødet pegede på og hvilke løsningsmuligheder, der blev diskuteret på mødet HER.