REG X i europæisk benchmarkingteam

11/08/11

REG X i europæisk benchmarkingteam

Som en del af et europæisk benchmarkingteam rejser REG X’ Rikke Blæsbjerg Lund pt. rundt med tasken fuld af spørgsmål til nogle af de klyngefacilitatorer, der deltager i en undersøgelse iværksat af European Cluster Excellence Initiative. Svarene skal fortælle, hvordan ledelserne i 25 klyngeorganisationer fungerer, og målet er at styrke det samlede europæiske klyngemiljø.

Af Trine Vu
 

Rikke Blæsbjerg Lund
Projektleder Rikke Blæsbjerg Lund fra REG X er med til at udføre en omfattende benchmarking af ledelserne i 25 europæiske klynger. Undersøgelsen skal bl.a. gøre klyngerne klogere på, hvordan man bedst sammensætter klyngens ledelse. ”Skal en vindmølleklynge f.eks. have vindmølleeksperter, eller netværkseksperter i klyngeledelsen”, spørger Rikke Blæsbjerg. Foto: Michael Bo Rasmussen

Først i november rejste projektleder Rikke Blæsbjerg Lund fra REG X til Finland, hvor hun i en lille by, Lappeenranta, nær Helsinki guidede facilitator Antti Juva fra den finske klynge Forest Industry Future igennem et 26 sider langt spørgeskema. Spørgsmålene er kernen i en europæisk benchmarkingundersøgelse, som European Cluster Excellence Initiative (ECEI) står bag, og svarene, som er baseret på de enkelte klyngefacilitatorers egne vurderinger, skal fortælle, hvordan de europæiske klynger ledes.

De 25 deltagende klynger har meldt sig frivilligt til projektet, som er en udløber af succesprojektet NGP Cluster Excellence (Cluster Excellence in the Nordic Countries, Germany and Poland), hvor 150 klynger allerede er blevet sammenlignet.

I alt 10 europæiske organisationer hjælper med at udføre ECEI’s benchmarkingundersøgelse, men REG X er eneste danske deltager, fortæller Rikke Blæsbjerg Lund, som på et kursus i Berlin lærte spørgeskemaet at kende som sin egen bukselomme.

 

Ny slags benchmarking
”Spørgeskemaet er bygget op om 39 indikatorer, som tilsammen skal give et billede af, hvordan den enkelte klynge ledes. Min rolle er at guide facilitatorerne, så de ikke er i tvivl om, hvordan spørgsmålene skal opfattes, eller hvilken af de valgbare kategorier, deres klynge matcher bedst”, siger Rikke Blæsbjerg Lund og fortæller, at det typisk drejer sig om 2-3 timers koncentreret spørgetid.

Klyngefacilitatorerne bliver blandt andet spurgt, hvorvidt internationalisering er en del af klyngens strategi, og hvordan klyngen er finansieret. Andre spørgsmål går på, hvor mange netværksmøder, klyngen har inviteret til, og hvor mange nyhedsbreve den har sendt ud.

Ud over den finske klynge Forest Industry Future står Rikke Blæsbjerg Lund for interviews med tre danske klynger: Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Danish Advanced Manufacturing and Research Center (DAMRC) samt Insero E-Mobility.

”Det er ret nyt, at man begynder at benchmarke klyngeorganisationerne og kigge på, hvordan facilitatorerne leder klyngerne. Men med undersøgelsen danner man grundlag for at vurdere og forbedre klyngeorganisationens arbejde og effekt – et område, der er i fokus i EU”, siger Rikke Blæsbjerg og forklarer, at en del af spørgsmålene handler om, hvordan klyngefacilitatorerne skaber værdi for deres medlemmer.

Et af de store spørgsmål om klyngeledelse er, hvordan en klynge sammensætter det bedste ledelsesteam.

”Hvis man er en vindmølleklynge, skal man så have vindmølleeksperter eller netværkseksperter i klyngeledelsen”, spørger Rikke Blæsbjerg retorisk og forklarer, at det skulle undersøgelsen gerne gøre klyngefolket klogere på.

 

Rangliste er kun til intern brug
Når Rikke Blæsbjerg Lund midt i november har interviewet den sidste facilitator i denne omgang, sender hun svarene fra spørgeskemaerne til den tyske organisation VDI/VDE, som udarbejder en rapport til hver af de klyngeorganisationer, der har deltaget. Rapporten fortæller, hvordan klyngen har klaret undersøgelsen i forhold til de andre klynger. Men der bliver ikke offentliggjort en samlet rangliste over, hvilke klynger, der klarede sig bedst og dårligst i undersøgelsen.

”Målet med benchmarkingen er at styrke hele klyngemiljøet, og det vil ECEI gøre ved at oplyse de enkelte klynger om, hvor de skal sætte ind for at blive bedre. Ikke ved at rangordne klyngerne i forhold til hinanden”, forklarer Rikke Blæsbjerg Lund filosofien bag fremgangsmåden.

Hun regner dog med, at der også kommer en samlet analyse af resultaterne, når benchmarkingen er afsluttet, sådan at alle, der arbejder med klynger, kan få glæde af den nye viden.

 

Bronze-label er første skridt
De klynger, der har deltaget i benchmarkingundersøgelsen, får tildelt et bronze-label fra ECEI. Næste skridt til et sølv- eller guld-label er en direkte vurdering af klyngerne, hvor ECEI går ind og tjekker klyngernes fakta – det kan for eksempel være, om klyngen har sendt de 12 nyhedsbreve ud, som den har fortalt, at den har sendt ud.