DKUK
Opskrifter på klyngesucces

12/06/11

Opskrifter på klyngesucces

’Succeshistorier’ er guld værd. Ikke mindst når man som facilitator skal forklare virksomheder, hvorfor klyngesamarbejde betaler sig. Derfor var ’succeshistorier’ stikordet på REG X’ seneste netværksmøde. Mats Williams fra Stockholm fortalte, hvordan klyngen The Paper Province skabte sit eget image og blev en succes, og også fra de hjemlige breddegrader var der opskrifter på klyngesucceser.

af Trine Vu
 

Mats Williams

Hvad skal man sige til virksomhederne, når de spørger, hvad de får ud af at være med i klyngesamarbejde? Hvilke ydelser skal klyngen tilbyde dem, for at de gider være med? Og hvordan får man skabt den succes, der beviser, at klyngesamarbejde rykker?

Opskriften på en klyngesucces er hverken entydig eller enkel. Men med udgangspunkt i forskellige succeshistorier fik klyngefacilitatorerne på REG X’ netværksmøde midt i november alligevel en pæn portion gode råd og ideer med hjem fra timerne i det gamle stadsarkiv i Kolding.

En af de klynger, som har formået at fortælle historien om sin egen succes, er den svenske papirindustris The Paper Province, og opskriften på det havde den tidligere klyngefacilitator for The Paper Province, Mats Williams, taget med på et usb-stik fra Stockholm.

”I dag kommer virksomhederne til os. Men det er hårdt arbejde at opbygge et godt image. Det første år besøgte vi 175 virksomheder for at opfange ønsker og ideer. Der er mange ingredienser i klynger, men vi sætter altid virksomhederne i centrum, og image handler i høj grad om at gøre medlemsvirksomhederne synlige” sagde Mats Williams og fremklikkede slides med den ene avisartikel efter den anden:

The Paper Province

‘The Paper Province – the Hollywood of the paper industry’, ‘The Paper Province – one of Europe’s most innovative clusters’, ‘The Paper Province lyfts fram som ett got exempel – igen’ og ‘Nytt beröm för TPP’. Flagskibet var et tillæg på otte sider i Svenska Dagbladet.

”I alt 350 artikler på et år. Og det kostede os ikke en krone”, tilføjede den svenske brandingekspert og slog ud med armene. 

 

Papirindustriens Hollywood
“Image handler om, hvad folk skal synes om én. Og det bestemmer man jo selv. Men man skal beslutte sig for, at man ér noget. Vi siger ’The Paper Province er papirindustriens Hollywood, og hvis man vil noget i papirindustrien, så må man komme til os!’ Når folk ude i verden spørger, hvor vi kommer fra, svarer vi ’papirindustriens Hollywood’”, sagde Mats Williams og lod sætningen stå et øjeblik, før han tilføjede: ”Historierne er enormt vigtige, men de skal selvfølgelig hænge sammen med virkeligheden.”

Medierne spiller også en rolle, når man skal ud med sine gode klyngehistorier, og her lød et af tippene fra Mats Williams:

”Fagbladene er som klynger: De har få ressourcer! Derfor kan man ofte afsætte færdige artikler og billeder til dem, hvis det ikke ligner reklamemateriale alt for meget. En anden mulighed er at skrive et debatindlæg. Vi har oplevet, at en avis ringede for at få os til at uddybe vores mening fra debatindlægget til en artikel. Det ene fører det andet med sig.”

 

Skub virksomhederne ned i tragten
Men hvordan skaber man som klynge den succes, som kan trække overskrifter i medierne og tiltrække nye medlemmer?

Lars Horsholt fra IKT-klyngen BrainsBusiness i Aalborg tegnede en tragt. Øverst er arrangementer, hvor alle kan være med. Lidt længere nede i tragten er forskellige niveauer af ’communities’ - mindre netværk, hvor klyngemedlemmer mødes, opbygger tillid til hinanden og deler viden. Helt nede i spidsen af tragten er fokusgrupperne - en lille gruppe af klyngemedlemmer, der samarbejder målrettet om konkrete projekter.

”Det gælder om at skubbe virksomhederne ned i bunden af tragten, for det er dér, vi skaber konkurrencefordele. Det er vores forretningsmodel, og den virker i hvert fald i Nordjylland”, sagde Lars Horsholt og fortalte historien om, hvordan en lille gruppe af små virksomheder begyndte at samarbejde for at kunne byde ind på nogle af de store opgaver med velfærdsteknologi, som byggeriet af de nye supersygehuse fører med sig.

”Vi venter stadig på den første store ordre, men de har fået et ben inden for. Pointen er, at små og mellemstore virksomheder kan komme i betragtning til store opgaver, hvis de går sammen”, sagde Lars Horsholt.

 

På udkig efter samarbejdspartnere
Når taletiden mellem oplæggene blev givet fri, gik netværkssnakken i gang, som blev der åbnet for en sluse. Facilitatorer krydsede frem og tilbage mellem bordene, udvekslede visitkort, nikkede, smilede og trykkede i hånd.

Thit Juul Madsen, sekretariatsleder i Design2Innovate i Kolding, havde også travlt med at netværke. Hun var til sit første netværksmøde og var på udkig efter samarbejdspartnere.

”Design2Innovate er en kompetenceklynge, der skal understøtte de andre klynger med for eksempel viden om, hvordan design kan være med til at skabe merværdi”, fortalte hun og tilføjede, at det var rart at få sat nogle ansigter på de andre i klyngenetværket.

Et af de andre ansigter på netværksmødet var Klaus Bonde Ørskov fra DAMRC – Danish Advanced Manufactoring Research Center, og han havde også taget en opskrift på klyngesucces med. DAMRC blev først etableret i april 2010, men har allerede stor succes med en model, hvor man henter viden hjem fra udlandet til danske virksomheder for at få optimeret produktionen herhjemme.

Der var endnu flere succeshistorier og konkrete eksempler på netværksmødet. Og der var enighed om, at netop gode eksempler, tydelige budskaber og konkrete projekter er det, der virker bedst, når man skal forklare, hvorfor klyngesamarbejde rykker.