11/08/2011
OECD vurderer det danske innovationsmiljø
Den internationale organisation OECD har vurderet innovationskulturen i Region Midtjylland og Region Syddanmark, og resultatet bruges som afsæt for REG X’ nye uddannelsesprogram ’Executive Policy Programme’.
Et tre mand stort arbejdsteam fra OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) har netop for anden gang i år været i Danmark for at undersøge innovationsmiljøet i Region Syddanmark og Region Midtjylland.
Det er REG X og de to regioner, der har foranlediget den internationale organisations undersøgelse, og under det seneste besøg mødtes OECD-teamet med flere af de aktører, der til daglig arbejder for at fremme innovationen i de to regioner. Folkene fra OECD besøgte blandt andet Designskolen Kolding, Lean Energy Cluster i Sønderborg og Welfare Tech Region i Vejle for at høre, hvordan de arbejder med innovation. Derudover mødtes delegationen med nationale aktører som blandt andre Erhvervs- og Vækstministeriet samt Erhvervs- og Byggestyrelsen.
OECD’s konklusioner forventes at udkomme i en rapport i marts 2012, og som noget helt nyt vil organisationens vurdering direkte danne grundlag for et uddannelsesprogram, nemlig det ’Executive Policy Programme’, som REG X er i fuld gang med at udvikle.
Executive Policy-programmet vil uddanne de regionale beslutningstagere, der udstikker rammerne for klyngesamarbejder. Uddannelsesprogrammet vil især beskæftige sig med, hvordan man – med udgangspunkt i erhvervslivets behov – skaber bedre vilkår for udviklingen af klynge- og innovationssamarbejder i Danmark. Et af de centrale punkter på programmet er, hvilke metoder og redskaber, der virker bedst, når det gælder om at udvikle og implementere erhvervspolitiske satsninger.
Executive Policy- programmet begynder i foråret 2012, og OECD-teamet er blandt underviserne på det allerførste modul.
Facilitatorportræt: Trine Winterø, MedTech Innovation Center
National klyngestrategi på vej
Svensk-dansk facilitator kåret som 'European Cluster Manager of the Year'
Ny kurs i EU: Klynger skal ud på de nye vækstmarkeder
Få styr på mulighederne for økonomisk støtte
REG X tilbyder klyngekursus for kommunale erhvervsservicer
BrainMatch: når IKT-forskning og erhverv skal mødes
Få din klynge på den virtuelle platform, Cluster Collaboration
REG X og SDU i prestigefuldt samarbejde med Harvard Business School




