DKUK
Next Step City – ny energiklynge på vej i Esbjerg

11/08/11

Next Step City – ny energiklynge på vej i Esbjerg

35.000 nybyggede kvadratmetre står snart klar til, at Danmarks næste energiklynge, Next Step City, kan flytte ind i Esbjerg.
 

SE's nye domicil

Visionen er - med koncernen Syd Energi som lokomotiv - at grundlægge en videns- og erhvervsklynge for virksomheder og institutioner, der arbejder med udvikling, implementering og forsyning inden for energi, klima og digitale løsninger.

Klyngesamarbejdet er allerede døbt Next Step City, og nu står 35.000 nybyggede kvadratmetre snart klar til at tage imod i Esbjerg. Første spadestik til byggeriet tages mandag d. 14. november, og planen er at yderligere 70.000 kvadratmeter skal bygges i løbet af de næste år. Det er Syd Energi, der er i gang med at udvide sit hovedkontor i Esbjerg og som håber på i den forbindelse at kunne skabe et fundament for en helt ny energiklynge.

Ud over de mange kvadratmetre er det regionens unikke el-infrastruktur, som er trækplaster.

Med opbakning fra lokale netværk og foreninger er der nemlig allerede etableret fibernet-løsninger i store dele af regionen, og Syd Energi har lagt en strategi for yderligere udvikling.

 

Det betyder ifølge initiativtagerne til klyngesamarbejdet, at Esbjerg og omegn er landets bedste base for de intelligente netværksløsninger, som i fremtiden vil spille en nøglerolle i udnyttelsen af vedvarende energiformer som for eksempel vindenergi.

 

Interesserede kan kontakte Per Vincens Nielsen, direktør for Next Step City, eller Niels Duedahl, Adm. direktør for SE, for yderligere oplysninger om projektet.