Klynger i historien

Klynger i historien

 
Første beskrivelse af klynger
At relaterede virksomheder har en tendens til at samle sig geografisk i klynger er ikke et nyt fænomen. Allerede i 1890 beskrev Alfred Marshall i sit værk ’Principles of Economics’, hvordan den engelske tekstilindustri var koncentreret i visse geografiske områder, og hvordan virksomhederne i klyngen tilsyneladende nød godt af denne placering i forhold til virksomheder, som lå uden for klyngen. Alfred Marshall beskriver bl.a., hvordan virksomhederne i en klynge deler deres viden, og hvordan det større marked og den større efterspørgsel, som skabes, fordi mange virksomheder er samlet på ét sted, fører til, at klyngen udvikler markedets bedste maskiner. Han beskriver også, hvordan specialiseret arbejdskraft lader til at blive tiltrukket af virksomhederne i klyngen, og hvordan der derved skabes ’et marked for kvalifikationer’.

(Kilde: Alfred Marshall – Principles of Economics).
 

De første danske klynger var andelsforeningerne
I Danmark var de første egentlige klynger andelsforeninger, hvor en gruppe mennesker gik sammen og investerede en portion penge i en forening. For beløbet købte foreningen en bygning og et varelager og ansatte en brugsuddeler til at drive forretningen. Hvis virksomheden gav overskud, blev det delt mellem medlemmerne. Gav virksomheden underskud, måtte medlemmerne dække det. På den måde fik man i 1800-tallet startet en lang række andelsforeninger inden for dagligvarebutikker, mejerier, slagterier og forsamlingshuse.

Ikke mindst på landet, hvor det kunne være vanskeligt at drive virksomhed, dannede det grundlag for udviklingen, og brugsforeningerne er et godt eksempel på klyngesamarbejde – det vil sige strategisk samarbejde mellem forskellige organisationer.

I 1896, var der så mange brugsforeninger i Danmark, at de slog sig sammen og stiftede FDB –Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. I 2002 slog brugsforeningerne i Danmark, Norge og Sverige sig sammen om fælles indkøb, og i Danmark samlede man forretningerne under navnet Coop, som i dag driver dagligvarebutikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Lokalbrugsen. Fakta, Fakta Quick og Irma A/S og Irma City er Coops datterselskaber.

Navnet Coop stammer i øvrigt fra det latinske udtryk cooperatio, som er sammensat af con og opera, der betyder samarbejde.
 

Popularisering af klyngebegrebet
Selv om klyngebegrebet altså er kendt langt tilbage i historien, var det først da den amerikanske professor Michael Porter i 1990’erne genindførte begrebet, at det blev populariseret. (’Porter, 1990’ og ’Rocha, 2004:374’). I dag er det verden over Michael Porters klyngeteorier og filosofi om, hvordan man bedst styrker klynger, der oftest refereres til, når man taler om klynger. (Martin og Sunley, 2003: 99). Michael Porter betragter klynger ud fra et strategisk og erhvervsøkonomisk perspektiv og argumenterer for, at klynger i en globaliseret verden kan øge konkurrencekraften hos de virksomheder, der er en del af en klynge.