Steen Sabinsky, EMUC

12/06/11

Facilitatorportræt: Steen Sabinsky, Europas Maritime Udviklingscenter

Det skal jo ikke være Steens forening …

En klyngefacilitator skal sætte kursen, men ikke være midtpunkt, mener direktøren i Europas Maritime Udviklingscenter. Steen Sabinsky er uddannet skibsfører og har været det meste af søfartsbranchen rundt. Hans strategi er at fokusere på medlemmerne og at samarbejde, når konkurrenter krydser ind i den attraktive branches farvand.

af Trine Vu
 

Steen Sabinsky

Han har et hav af foreninger listet op på sit visitkort, men det er ikke Steen Sabinskys navn, der dominerer søfartsbranchens offentlige logbog. Søger man i de databaser, hvor alverdens citater arkiveres, får man ikke meget læsestof med hjem.

Men det er helt bevidst.

”Som klyngefacilitator gør jeg en dyd ud af at prøve at skubbe mine medlemmer eller bestyrelser foran mig og sørge for, at det er dem, der får kredit for de ting, vi laver. Det skal jo ikke være Steens forening. Det skal være medlemmernes”, forklarer Steen Sabinsky, direktør i Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC).

Han har været facilitator for Danmarks Maritime Klynge i seks og et halvt år. Hans største succes er, at den operation, der skabte hans job, er lykkedes. Og det handler netop om medlemmerne.

Sabinsky blev nemlig ansat som fælleschef for Danmarks Maritime Klynge, da tre bestyrelsesformænd - for at vende en udvikling med faldende medlemstal - lagde administrationen af deres foreninger sammen. Sabinskys første opgave var at ringe rundt og spørge tidligere medlemmer i den ene forening, hvorfor de havde meldt sig ud.

 

Det var ikke medlemmernes forening
”De fleste havde meldt sig ud, fordi de følte, at foreningen havde for travlt med aktiviteter og projekter, som ikke havde noget med deres hverdag at gøre. Derfor gør vi i dag meget ud af at spørge medlemmerne, hvad de har brug for”, fortæller Steen Sabinsky og tilføjer stolt:

”Og vi har faktisk fået vendt skuden. Tidligere var det sådan, at når en forening inviterede til en maritim konference, så gik der et halvt år, så arrangerede en anden forening en konference med samme tema for de samme mennesker. I dag sørger jeg og mine bestyrelsesformænd for at koordinere og sige ’ lad os lave det sammen’.”

Klyngens fornemste opgave er ifølge Sabinsky at skabe rammerne for, at hele branchen - både myndigheder, havne, rederier, producenter, universiteter, organisationer og fagforeninger - kan mødes på tværs for at inspirere hinanden til nye projekter og forretningsmuligheder.

Det var Foreningen til Søfartens Fremme, Skibsteknisk Selskab og Europas Maritime Udviklingscenter, der for godt seks år siden blev lagt sammen i Danmarks Maritime Klynge. Siden er klyngen vokset med Transportøkonomisk Forening, Transportens Innovationsnetværk og Netværket MARsters. Dermed er transport og logistik en del af fælleskabet, og klyngen kan i dag mønstre ca. 7600 medlemmer.

 

Erfaring giver respekt
Sabinsky læner sig tilbage i mødelokalet med armene bag nakken. Den maritime klynge har adresse i en statelig gammel bygning kun en mundfuld luft fra Amalienborg Slotsplads. Her er tæpper på gulvet, og kaffen bliver bragt. Men klyngefacilitatoren er ikke typen, der hviler på laurbærrene.

Han er oprindelig uddannet skibsfører og sejlede i 10 år kloden rundt, inden han gik i land og fortsatte karrieren på rederiernes kontorer med titler som Global Marine Quality Manager og HR Director. I dag trækker han hver dag på sin erfaring, og det giver respekt.

”Folk lytter på en anden måde, når de kan høre, at man har været der selv”, som han siger.

De seneste år har han suppleret bagagen med en certificeret coach-uddannelse og kurser i ledelse.

 

Netværkeri kan læres
Han savner ikke havet som arbejdsplads. Rollen som klyngefacilitator passer ham godt – ikke fordi han er den fødte netværker, men fordi netværk virker.

”Min far var skovfoged, så jeg voksede stort set op i en skov og har egentlig altid været ret genert. Men man kan opøve en evne til at netværke, og det gik ret tidligt op for mig, at når man sidder med et problem, så er man nødt til at gå ud og opsøge noget viden for at få løst det.”

I dag er det ofte ham, folk ringer til, hvis de er stødt på grund med et projekt, for efter mere end 30 år i branchen er Steen Sabinskys netværk vidt forgrenet.

”Min filosofi er, at hvis du giver, så får du som regel noget igen. Jeg tror på, at man vinder ved at samarbejde. For eksempel er der i Nordjylland startet et EU-projekt, Markis, hvor man i samarbejde med Norge og Sverige udbyder faglige maritime konferencer i lighed med vores. I stedet for at modarbejde projektet, byder vi ind og siger: ’Vi kunne godt tænke os at være med’. Vi har også forsøgt at samarbejde med de kommercielle konferenceudbydere, som de seneste år har fundet ud af, at der er noget at komme efter på det maritime område. Men det er sværere, fordi de skal tjene for meget på konferencerne, mens vi er en non-profit organisation med vidensdeling og erfaringsudveksling som sigte.”

 

Medlemmerne skal have noget med hjem
Sabinskys mobil galer som en hane, han lukker næbbet på den og forsikrer hurtigt sin ene bestyrelsesformand om, at han ringer tilbage lidt senere.

En af klyngefacilitatorens fornemste opgaver er at sørge for, at klyngens medlemmer er tilfredse – ikke mindst når en stor del af klyngens finansiering som hos Danmarks Maritime Klynge er medlemskontingent. Og bestyrelsesformænd er ingen undtagelse.

”Vi fokuserer på det faglige indhold. Medlemmerne skal have noget med hjem fra vores arrangementer. Du kan ikke få folk til at netværke, hvis der ikke er et ordenligt program. Senest er vi begyndt at bruge business-to-business-konceptet, fordi det giver medlemmerne mulighed for direkte og individuel kontakt med den ”kanon”, vi har på programmet. Det er ret populært hos erhvervslivet.”

 

Mentornetværk
Hans svage punkt er iværksættere, og den maritime klynge har en særlig mentorordning, hvor folk med en maritim idé kan få gode råd og sparring af én i branchen.

En af de iværksættere, klyngefacilitatoren selv har hjulpet i gang, har i dag virksomhed i Vietnam, og Sabinsky fremhæver netop det internationale aspekt som særlig vigtigt for fremtidens klyngesamarbejde.

Han har været med til at starte et europæisk netværk af skibsfart-klynger, og her mødes han to gange om året med ligesindede for at udveksle erfaring og dele viden. Men næste skridt skal tages ud over Europas grænser.

”Det maritime Danmark er af natur global, men alle danske klynger bør tænke internationalt, for virksomhedernes kunder er internationale, og derfor er det vigtigt for os som klyngefacilitatorer at skaffe international kontakt med klynger, der er ligesom os selv”, siger Steen Sabinsky.

 

Danmarks Maritime Klyngeorganisation:

- 7600 medlemmer.

- Består af Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Foreningen til Søfartens Fremme, Skibsteknisk Selskab & Skibsteknisk Selskabs Fond, Transportøkonomisk Forening (TØF), Transportens Innovations Netværk (TINV) og Netværket MARsters.

- Facilitator: Direktør Steen Sabinsky

- Finansiering: 2/5 medlemskontingent, 2/5 projektpenge/private fonde og 1/5 indtægter fra konferencer og arrangementer.

- Alle foreninger er upolitiske.

 

En typisk dag i Steen Sabinskys job som klyngefacilitator:

Møder på kontoret ved syv-tiden - læser mails, scanner nettet for nyheder om det maritime, transport og logistik samt om medlemmerne. Tjekker kalenderen.

Kontakter bestyrelsesformænd for at lave aftaler eller informere om vigtige sager eller arrangementer.

Kontakter de medarbejdere, som den dag arbejder fra andre platforme end kontoret i Amaliegade, for at sparre eller vende dagens opgaver.

Kommunikation med internationale netværk. Det kan f.eks. være med folk, der har inviteret klyngen til at komme og vidensdele.

Møder med medlemmer, organisationer, foreninger eller myndighedsrepræsentanter. Det handler om udvikling, muligheder, ideer og løsninger.

Frokost – typisk med faglig snak.

Eftermiddag - dialog med medarbejdere og samarbejdsparter. Læser og godkender bl.a. aftaler, kontrakter, oplæg til samarbejde og ideoplæg.

På vej hjem - livlig dialog på telefonen.

Hjemme hos familien i Helsingør - taler om fodbold, floorball, børnehave, skolelektier, hund og kat. De tre ældste børn er flyttet hjemmefra. ”Men 13-årige Kristoffer holder sin far ung”, som Steen Sabinsky siger.